For at implementere lov om godkendelse og syn af køretøjer (se mere her: /DSRAs-kommentarer-til-h%c3%b8ringer-om-forslag-til-lov-om-%c3%a6ndring-af-lov-om-godkendelse-og-syn-af-k%c3%b8ret%c3%b8jer), og lovmæssigt formalisere de tekniske krav - for at ophæve dem fra vejledninger til lov - sender Færdselsstyrelsen de bekendtgørelser, der skal danne det nødvendige grundlag, i høring.


Herunder ses DSRAs holdninger og høringssvar til de forskellige bekendtgørelser:
"Udkast til bekendtgørelse om udpegelse som teknisk tjeneste" sendt i høring den 1. maj, se mere på https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63937 

Devsærre er det ikke tydeligt for os, om man har taget vores indlæg til efterretning, da udkastet kun er gældende for akkrediterede tekniske tjenester, og ikke nævner noget om muligheden for at blive verificeret teknisk tjeneste til at lave nationale godkendelser af eks. ombyggede ibrugtagene køretøjer.
"Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v.", TS20000-00274, blev sendt i høring den 19. maj, se mere på https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63995

Til udkastet svarede vi, pr. mail, 16/6-2020:
Kære Linette Egelund.

På vegne af DSRA (Danish Street Rod Association) vil vi gerne takke for, at vi får mulighed for at kommentere på dette materiale, som er sendt i offentlig høring. Vores forenings mission vedrører kun ombygning af ibrugtagne biler, og vi har således udeladt at kommentere på øvrige forhold.

Som vi læser og forstår titlen på bekendtgørelsen, drejer det fremsendte sig kun om nye biler - om end formuleringen "nye motorkøretøjer m.v." kunne tolkes til at inkludere også brugte køretøjer.

Med forbehold for, at bekendtgørelsen kun drejer sig om ikke-brugte køretøjer, har vi derfor umiddelbart ingen kommentarer, men forventer, at der bliver udsendt en bekendtgørelse, der vedrører ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer, og som tager det, igennem en længere årrække, gennemarbejdede system til godkendelse af konstruktivt ændrede ibrugtagne biler, som er beskrevet i Vejledning om Syn af Køretøjer kap. 18.05 og i Bekendtgørelse nr 483 af 26/04/2019, med som et nationalt alternativ, da EU forordning 2018/858 ikke har beskrevet i tilstrækkelig omfang godkendelse af sådanne køretøjer.

Det er for os uforstående, at man fra Færdselsstyrelsens side ikke har udsendt den fastsatte udrulningsplan af de forventede bekendtgørelser, da man på sådan vis kunne beroligende informere os om, hvilke bekendtgørelser der er i vente. 

Med venlig hilsen


Morten Jønsson - Formand for DSRA
Flemming Horn Nielsen – Myndighedskontaktperson for DSRA
Klik her for at få dit eget GoMINIsite